Produktionen

Produktionen af Amarellis lakrids foregår stadig i den gamle lakridsfabrik (Concio'et) fra 1731, som er blevet moderniseret. Dog bruges den store kværnsten fra gammel tid og som ligger foran fabrikken ikke længere. Men den vidner om storhed og gamle lakridstraditioner.

Der produceres i dag stadigt efter forskrifter overleveret gennem 8 generationer og holdt i hævd af lakridsmesteren, "maestro liquiriziaio" kaldes han, i et frugtbart samspil med moderne teknologi, der sikrer at Amarellis lakrids får sin helt særlige smag og kvalitet.

Dette særlige samspil af tradtioner og "det moderne" blev bemærket allerede i 1907 af Napolis Universitets Avis som skrev om det og i 1987 hvor Amarelli tildeltes Medaglia d'oro af Sociatá Chimica italiana for arbejdet med at kombinere lakridstraditioner og ny teknologi.

Lakridsmesteren følger hele produktionsprocessen fra de calabriske lakridsrødder ankommer til lakridsfabrikken fra markerne i området til den færdige lakrids kan nydes fra de velkendte tins, som har præserveret Amarelli lakridsens fine egenskaber siden 1919.

Undervejs er lakridsmesterens særligt opmærksom på at lakridsen får den korrekte størkningsgrad, således at den kan videreforarbejdes til et Amarelli produkt eller nydes umiddelbart som pura - det som kendes som Spezzata og Spezzatina.
 

Nedkogt lakrids (pura)
 

 

UNI EN ISO 9001/2008 Certificeret

Kvalitetssikring har altid været af højeste prioritet for Amarelli og da Amarellis traditioner går mange år tilbage, var det naturligt at blive ISO 9001/2008 certificeret på et tidligt tidspunkt og tilpasse sig HACCP (Hazard Analysis & Critical Control Point) standarder for fødevareproduktion.

x Gå til oversigten Annullér